|
Dagsorden:
1. Formanden åbner generalforsamlingen.
2. Valg af dirigent.
· 3. Formanden aflægger beretning.
4. Kassereren forelægger regnskab 2001.
5. Fastsættelse af kontingent.
6. Valg af bestyrelse:
Valg af formand.
Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer.
Valg af suppleanter.
7. Valg af revisorer.
8. Behandling af indkomne forslag.
9. Eventuelt.
Ad 1.Formanden Ole Weibel bød velkommen til de 42 fremmødte medlemmer – en rekordagtig deltagelse.
Ad 2. Gunnar Nielsen, Kokkedal Stationsvej 14, blev valgt til dirigent og konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indvarslet.
Ad 3. Formanden aflagde beretning, jfr. den med indkaldelsen udsendte skriftlige beretning, og uddybede denne:
Renovering af vandledninger: er nu tilendebragt og er gået fantastisk godt og hurtigt.
Boulebane for enden af Parallelvej: er godkendt af kommunen, der vil retablere området med græs og etablere boulebanen.
P-pladsen: Der er nu lukket med sten mod P-pladsen.
Belysning på Skovbrynet og Stationsvej: Bestyrelsen har arbejdet videre med ønsker fra sidste generalforsamling om bedre belysning her, og kommunen var velvillig, selvom der ikke var penge til projektet i 2001.
Kommunen har nu uopfordret rettet henvendelse til bestyrelsen og meddelt, at forbedring af belysningen er nært forestående, og at der vil blive opsat "Byhat"-armaturer. (billeder blev fremvist).
Sti gennem skov: Kommunen har været lydhør overfor bl.a. grundejerforeningens ønsker, om at stien ikke skulle asfalteres og have belysning, idet der nu er lavet grusbelægning.
Jellerødvænge,der er en privat fællesvej, har en meget elendig vejbelægning, der ikke er blevet bedre af den nyligt foretagne renovering af vandledninger. Grundejerforeningen har fået et tilbud om ny
vejbelægning fra "Nordkysten", der vil betyde en udgift pr. husstand på ca. kr. 15.000, selvom kommunen vil betale en mindre andel for skader sket ved vandledningsrenoveringen. Dette er helt urealistisk højt, og
bestyrelsen vil indhente et billigere tilbud.
Det gamle forslag om at lave gennemkørsel fra Egedalsvej over åen med det formål at forbinde Øst- og Vest-Kokkedal er kommet op igen og har skabt debat i lokalpressen. Det tyder dog ikke på, at det er mere end
et fåtal, der går ind for den foreslåede løsning. Ole Weibel har kontaktet teknik- og miljøudvalget og har modtaget brev fra alle medlemmerne samt fra borgmester Olav Aaen, der alle anser planerne for at
være helt urealistiske. Det vil også være i modstrid med den planlagte "bygrønning" ved Egedal.
Kulturnatten:Karlebo Kommune udbeder sig gode forslag til Kulturnatten
Etablering af kabelnet + tilslutning til internet + individuel pakke: Ole foreslår, at vi undersøger, om der er stemning for etablering og understreger, at der skal være 35-50% interesserede i et område. En
sådan løsning koster i øjeblikket ca. kr. 4.500 /husstand fra TDC men kan sikkert fås billigere.
Debat: Der var mange spørgsmål til og debat om beretningens forskellige punkter, der besvaredes/konkluderes som følger:
Bestyrelsen holder et møde med beboerne på Jellerødvænge, når billigere tilbud er fremkommet. Beboerforeningen Jellerød Parkvej, der har en enkelt lejer, der bor på Jellerødvænge, vil også blive
ansvarliggjort m.h.t. vejbelægningen
Ole Weibel følger op på meldingen om dårlig belysning på den ene side af Skovbrynet
Den forbedrede belysning af Stationsvej slutter ved Skolevej idet den følger det offentlige stisystem.
Beplantning langs banen nord for Parallelvejer meget kritisabel, bl.a. er flere træer gået ud. Ole Weibel kontakter Banestyrelsen
Vedr. kabelnet m.v. sender bestyrelsen en seddel om tilbagemelding om interesse ud sammen med generalforsamlingsreferatet. Når tilbagemeldingen foreligger - evt. også via e-mail - og interessen viser sig at
være stor nok, vil bestyrelsen indhente tilbud som forelægges medlemmerne til videre diskussion inden der foretages yderligere.
Beretningen blev enstemmigt godkendt.
Ad 4. Kasserer Henry Angelo fremlagde det reviderede regnskab for 2001. Regnskabet blev godkendt.
Ad 5. Bestyrelsens forslag om, at der ikke opkræves kontingent for 2002 blev vedtaget.
Ad 6. Formanden Ole Weibel, var villig til genvalg og blev valgt uden modkandidat med akklamation. To bestyrelsesmedlemmer, Henry Angelo og Ulla Wiese, var på valg. De var begge villige til genvalg og blev valgt.
Valg af suppleanter: Jens E. Pedersen, Kokkedal Stationsvej 10, og Camilla Baird, Kokkedal Stationsvej 8, (gen)valgtes.
Ad 7. Keld Larsen og Solveig Stolpe blev genvalgt som revisorer.
Ad 8. Der var indkommet et forslag fra Rene Sobiecki om at anskaffe skilt til markering af cykelstier. Ole Weibel havde efter modtagelsen af forslaget kontaktet kommunen, der havde oplyst, at de havde glemt disse
skilte, men at de snarest vil blive opsat.
Ad 9. Der blev atter rejst spørgsmål vedr. løse hunde i skoven. Der findes ikke nogen patentløsning på dette problem, men der blev opfordret til, at den enkelte der generes heraf, venligt henvender sig til
hundeejeren.
Ét medlem foreslår, at købmanden på Jellerød Parkvej bliver bedt om at henvise større biler til at køre ad Jellerød Parkvej. Det var en aftale vi havde med den tidligere købmand som nu blot skal aftales med
den nye købmand.
Ole Weibel efterlyser medlemmer, der vil gå med på skovprojektet.
Finn Hartmann, som leder projektet, oplyser at kommunen har fået ansat en landskabsarkitekt, der er i gang med at udarbejde en plan for, hvordan man holder en sådan skov vedlige, ikke for at det skal ligne en park,
men således at den umiddelbare skovnatur bevares.
Det blev herunder foreslået, at grundejerforeningen evt. kunne sælge brænde i skoven og bruge pengene til forbedringer.
Endelig var der stemning for, at der bliver holdt en officiel indvielse af Boulebanen til sommer.
Generalforsamlingen sluttede ca. kl. 21,30 efter et fint fremmøde og en god debat.
Ulla Wiese / 7. april 2002
|